Skip to Main Content

UC SYD Biblioteket

Log ind
Din uddannelse Online A-Z Referencer Book1Bibliotekar Studenterprojekter For ansatte Om biblioteket Hjælp

Kildekritik

Generel kildekritik

Kildekritik handler om at kunne vurdere en kildes kvalitet. Det er vigtigt at forholde sig kildekritisk, fordi de gode kilder præsenterer den mest troværdige viden og i visse tilfælde også den nyeste forskning.

Kilder kan være både i fysisk form eller digital form, og favner både bøger, artikler, rapporter, hjemmesider, videoer, podcasts og meget mere. 

Forfatteren

Er forfatteren fagmand på området?
Har vedkommende skrevet andet om emnet?
Tilhører han/hun en bestemt skole eller retning indenfor sit fag?

Udgiveren

Er kilden udkommet på et anerkendt forlag eller i et fagligt anerkendt tidsskrift? Så er kilden vurderet og fundet egnet til udgivelse.
Er kilden udgivet af en forening eller organisation, der søger at fremme bestemte holdninger eller interesser?
Er kilden udgivet eller sponsoreret af et kommercielt firma?
Har forfatteren selv udgivet kilden? Så har ingen andre sandsynligvis villet udgive den.

Aktualiteten

Hvor gammel er kilden? Jo ældre en kilde er, jo mindre inddrages den nyeste forskning om emnet.
Er det nyeste udgave af kilden?

Henvisninger

Henviser kilden til andre kilder om emnet?
Er der få eller ingen henvisninger kunne det tyde på, at forfatteren ikke har kendskab til forskning på området.
Er der en referenceliste?

Er du i tvivl om hvordan du genkender forskning, kan du her se en kort video, som præsenterer begrebet på nedenstående video

Hvad er forskning 

Få flere tips om kildekritik
I bogen "Den gode opgave" kan du læse mere om kildekritik. Her finder du Den gode opgave på biblioteket
Bogen har sin egen hjemmeside www.dengodeopgave.dk.

CASP

CASP-tjeklister (Critical Appraisal Skills Programme) er udarbejdet af National Health Service (NHS)  i England. Tjeklisterne kan benyttes til både kvantitative og kvalitative artikler, og består af otte kritiske vurderingsværktøjer.

CASP-checklisterne findes til print og i elektronisk udgave: CASP.
  HUSK at downloade det elektroniske skema inden du udfylder det.
En arbejdsgruppe på OUH har oversat checklisterne til dansk her: danske CASP-tjeklister.
  Bemærk at skemaerne ikke kan udfyldes online.