En søgeprotokol strukturerer og dokumenterer den søgeproces - der er nødvendig - for at samle relevant viden inden for et område eller emne.
Søgeprotokollen giver den logiske rækkefølge for trinene i søgeprocessen og hjælper dig med at holde styr på hvad du har søgt på hvor.
Søgeprotokollen danner samtidig grundlag for, at søgningen kan gentages,
(for eksempel af gruppemedlemmer) eller blive opdateret på et senere tidspunkt. Det viser også din uddannelse, at du ved hvor og hvordan man skal søge. Nedenfor er et links til sygeplejerskeuddannelsens søgeprotokol..
Kildekritik handler om at kunne vurdere en kildes kvalitet. Det er vigtigt at forholde sig kildekritisk, fordi de gode kilder præsenterer den mest troværdige viden og i visse tilfælde også den nyeste forskning.
Kilder kan være både i fysisk form eller digital form, og favner både bøger, artikler, rapporter, hjemmesider, videoer, podcasts og meget mere.
Forfatteren
Er forfatteren fagmand på området?
Har vedkommende skrevet andet om emnet?
Tilhører han/hun en bestemt skole eller retning indenfor sit fag?
Er kilden udkommet på et anerkendt forlag eller i et fagligt anerkendt tidsskrift? Så er kilden vurderet og fundet egnet til udgivelse.
Er kilden udgivet af en forening eller organisation, der søger at fremme bestemte holdninger eller interesser?
Er kilden udgivet eller sponsoreret af et kommercielt firma?
Har forfatteren selv udgivet kilden? Så har ingen andre sandsynligvis villet udgive den.
Hvor gammel er kilden? Jo ældre en kilde er, jo mindre inddrages den nyeste forskning om emnet.
Er det nyeste udgave af kilden?
Henviser kilden til andre kilder om emnet?
Er der få eller ingen henvisninger kunne det tyde på, at forfatteren ikke har kendskab til forskning på området.
Er der en referenceliste?
Er du i tvivl om hvordan du genkender forskning, kan du her se en kort video, som præsenterer begrebet på nedenstående video
Få flere tips om kildekritik
I bogen "Den gode opgave" kan du læse mere om kildekritik. Her finder du Den gode opgave på biblioteket
Bogen har sin egen hjemmeside www.dengodeopgave.dk.
PICO, PICo og PEO er tre forskellige konceptualiseringsmodeller. Formålet med konceptualiseringsmodellerne er at kunne finde de koncepter, som er vigtige i en problemstilling, og derfor også er vigtige at søge efter.
Bogstaverne i konceptualiseringsmodellerne står for de koncepter, der skal fokuseres efter.
P: Patient – Deltager/ patient/ målgruppen eller sygdommen
I: Intervention – Hvad udsættes de for?
C: Comparison – Hvad kan det sammenlignes med?
O: Outcome – Hvad er resultatet?
P: Participants – Deltager/ patient/ målgruppen eller sygdommen
I: Phenonenon of Interest – Hvad interesserer man sig for?
Co: Context – i hvilken sammenhæng eller miljø
P: Population – Deltager/ patient/ målgruppen eller sygdommen
E: Exposure – Hvad udsættes de for?
O: Outcomes – Hvad er resultatet?
PICO adskiller sig fra de andre ved, at der skal være en sammenligning (comparison). Det vil sige, at der skal sættes to produkter, øvelser eller lignede op imod hinanden. Er dette ikke til stede i problemformuleringen, er det ikke en PICO, der skal bruges.
I forhold til effektspørgsmål kan det nogle gange være relevant at lave PICO til PICOT. ”T” står for time, tidsramme eller tidshorisont, og PICOT bruges derfor når tid er en vigtig koncept i problemstillingen.
PICo og PEO er mere ens, og nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvilken man skal bruge. Der er hovedreglen, at PICo er til mere kvalitative undersøgelser, hvor PEO er til de mere kvantitative. Tit bliver PEO set som en PICO uden sammenligning, da de begge fokuserer på resultat (outcome).
Ofte består koncepter af flere ord for eksempel: børn med cerebral parese. Derfor sker der også oftest en større fokusering, når man laver koncepterne om til søgeord. Et søgeord kan også være flere ord (et begreb) for eksempel: cerebral parese.
Kilder:
Bettany-Saltikov, J., & McSherry, R. (2016). Developing your review question further. I: How to do a systematic literature review in nursing: a step-by-step guide (2. udg.). London: McGraw Hill Open University Press.
Lund, H. Å., Juhl, C. B., Andreasen, J., & Møller, A. M. (2014). Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning: Redskaber til evidensbaseret praksis. Munksgaard.
Videovejledning
Videoen viser hvordan man kan bruge konceptualiseringsmodellerne PICO, PICo og PEO til at fokusere ens problemstilling og finde søge ord til ens systematiske søgning.
Det første du skal foretage dig i søgeprocessen, er at orientere dig i dit emne:
Ud fra disse trin, kan du lave en brainstorm, hvor du skriver alle de ord og sætninger (fraser) som du synes beskriver emnet. Tænk også i synonymer (diabetes/sukkersyge – overvægt/fedme).
Du formulerer dine søgeord og begreber ud fra din brainstorm og din problemformulering. I forhold til de valgte ord og begreber skal du:
Når du har udarbejdet din søgeprofil, er du klar til - med den i hånden - at forholde dig til hvor du skal søge.
Hvor du skal søge afhænger af, hvad det er for en opgave, du skal skrive, og hvad det er for en viden, du skal bruge. Skal du f.eks. bruge statistik søger du et sted, mens hvis du skal bruge videnskabelig litteratur skal du søge et andet sted.
Overvej om der er specielle kriterier, der er afgørende for, om du kan bruge det materiale, du finder. Det kunne være:
En søgeprotokol kan være et godt værktøj, til at guide dig igennem disse overvejelser.
Der bruges ofte forskellige metoder til at søge litteratur gennem opgaveskrivningsprocessen. I praksis bruger man ofte alle nedenstående metoder, men den systematiske søgning skal helst være den dominerende.
Usystematisk søgning
Søgning i søgefeltet på de første ord du kommer i tanke om i forhold til dit emne (f.eks. Google-søgning)
Systematisk søgning
Du tager udgangspunkt i din søgeprofil og lægger en strategi for søgningen. Du bruger oftest søgefeltet til at lave søgningen.
Browsing
Klikke sig frem via foruddefinerede emner
Kædesøgning
En kilde leder til en anden f.eks. via forfatteren, litteraturlisten eller ”andre har også læst”
Spørg din bibliotekar, din vejleder eller en ekspert på området, hvis du har brug for hjælp.