Her finder du en række helt konkrete eksempler på hvordan du skal henvise til forskellige slags kilder. Eksemplerne er sat op, så du med det samme kan se, hvordan den samme kilde skal anføres henholdsvis i brødteksten og i referencelisten. Vi har valgt at give eksempler på de mest almindelige kildetyper og eksempler der svarer på de mest stillede spørgsmål, f.eks. ’Hvordan henviser jeg til en mail?’. APA-standarden beskæftiger sig med kildetyper og ikke elektroniske formater. Du vil således ikke kunne finde et eksempel på en pdf, da det er et format. I stedet skal du lede efter en artikel, webside eller bog.
Guiden må gerne deles, kopieres og videreformidles. Bearbejdning af guiden er tilladt til alle formål. OBS. Denne guide er en bearbejdelse af APA-eksempelsamlingen fra biblioteket på Høgskolen i Hedmark, UCCs 3. udgave af Miniguide til APA-standard, APA-guiden fra Syddansk Universitetsbibliotek samt de retningslinjer for henvisning til iBøger, som er udarbejdet af Studybox. Den er tilrettet behovene på UC SYD, men stadig i overensstemmelse med Publication manual of the American Psychological Association, 7th ed.
Du kan finde flere eksempler på diverse materialetyper, som ikke er med i UC SYDs egen guide i Norske APA-manual eller i den engelske vejledning fra Murdoch University.
Her kan du finde svar på forskellige spørgsmål omkring APA standarden.
Upublicerede materialer, f.eks. PowerPoints og forelæsningsnotater, henvises der ikke til, idet kilden ikke er mulig at genfinde for andre.
| I løbende tekst (henvisning) | I referencelisten |
|
Kilderne differentieres med små bogstaver. Det er tydeligt at klicheerne står i kø her (Dahl 1995b, s. 58). I en anden sammenhæng har Dahl (1995a, s. 19) vist at … |
Bogstaverne tildeles efter pladsen i referencelisten og ikke efter hvornår du refererer i teksten. Husk at bruge de samme bogstaver i teksten. Dahl, W. (1995a). Hjerte, smerte, blod og død. Anna. Dahl, W. (1995b). Stil og struktur: Linjer i norsk fiksjonsprosa gjennom to århundreder. Eide. Publikationer af samme forfatter fra samme år opstilles alfabetisk efter titel. |
| I løbende tekst (henvisning) | I referencelisten |
|
Sædvanligvis skal du gå til den originale kilde, men hvis du ikke kan skaffe den eller læse sproget, må du anvende sekundær reference. Uden citat: Med citat: |
Bemærk: Anfør ikke den originale kilde, men den kilde der faktisk bliver anvendt – altså den sekundære kilde. Andersen, I. (2013). Den skinbarlige virkelighed: vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne (5. udg.). Samfundslitteratur. |
Ebøger kendetegnes ved at være i et elektronisk format, mens iBøger publiceres i et mere interaktivt, men standardiseret format med eksempelvis videoer, quizzer, øvelser og lignende. Udbyderne Studybox, Hans Reitzel og Systime bruger alle samme format på deres iBøger, men der findes også andre varianter af iBogs-formatet.
Ved brug af ebøger og iBøger skal du så vidt muligt henvise til det præcise kilde-id eller sidetal. Ved kapitler i ebøger og iBøger uden sidenummerering udelades sidetal i referencelisten.
Du finder oplysninger om iBøgers sidetal eller kilde-id ved at klikke på del-knappen ved siden af iBogens titel eller kapiteloverskrift. Her finder du både direkte link og id.
Se evt. Studybox’ videovejledninger for hvordan du laver kildehenvisninger til iBøger fra Studybox, Hans Reitzel og Systime.
Hvis du har brug for at angive det samlede antal sider for ebogen eller iBogen, er det nemmest at søge den fysiske bog frem på bibliotekets hjemmeside, og i beskrivelsen aflæse bogens sidetal. Alternativt kan du tælle alle ebogs- eller iBogskapitlernes sidetal sammen.
| I løbende tekst (henvisning) | I referencelisten |
|
Årstallet udskiftes med u.å. (= uden år). Her gives en kritisk fremstilling af det klassiske skel mellem fællesskab og samfund (Bond, u.å., s. 24-35). |
Hvis årstallet ikke kan findes, erstattes det med u.å.(= uden år) i både tekst og referenceliste. Bond, N. (u.å.). Sociology and ideology in Ferdinand Tönnies’ Gemeinschaft und Gesellschaft. Albert-Ludwigs-Universität. Hvis årstallet ikke er opgivet, men er kendt på anden måde, skrives det i firkantet parentes, f.eks. [1989]. Hvis årstallet kan estimeres, skrives f.eks. [ca. 2013]. Nielsen, H. [ca. 1972]. Idrættens placering og funktion i skole og samfund. Ribe Statsseminarium. |
| I løbende tekst (henvisning) | I referencelisten |
|
Forbogstavet i fornavnet medtages. Gælder også selvom udgivelsesåret ikke er det samme. Her defineres læring som … (K. Illeris, 2015). ”Det tysk/nordiske begreb ”didaktik” har traditionelt omhandlet planlægning og gennemførelse af undervisning med fokus på mål og indhold…” (H. Illeris, 2010). Hvis forfatterne også har samme forbogstav, tilføjes hele fornavnet i henvisningen. … ifølge biografien (Danny Thomas & Davidson, 1991, s. 29). … som kommer tydeligt frem i romanen (Dylan Thomas, 1954, s. 78). |
Hvis forbogstavet er forskelligt, anføres referencen som almindeligt. Illeris, H. (2010). Kunstpædagogisk teori og praksis i et didaktisk perspektiv. Nordisk Museologi, 2010 (1), 29-49. Illeris, K. (2015). Læring (3. udg.).Samfundslitteratur. Hvis forbogstavet er ens, tilføjes hele fornavnet i firkantet parentes og ordnes alfabetisk derefter. Thomas, D. [Danny] & Davidson, B. (1991). Make room for Danny. Putnam. Thomas, D. [Dylan]. (1954). A child’s Christmas in Wales. New Directions. |
| I løbende tekst (henvisning) | I referencelisten |
|
Hvis du gerne vil henvise til en tidligere opgave, som du har lavet, skal du ikke lave en kildehenvisning, da opgaven ikke kan genfindes. ”Store dele af opgaven er baseret på modul 12 opgaven…” Bemærk: din uddannelse kan have særlige retningslinjer for hvordan du skal henvise til dine tidligere opgaver. Det anbefales derfor at du spørger din vejleder. |
Du skal ikke skrive dine egne opgaver på referencelisten, da de ikke kan genfindes. |
Et citat er en gengivelse af et udsagn. Når man citerer, skal man gengive en given kilde ordret – det vil sige at også stavefejl skal medtages.
Citaterne i en opgave skal være få og velvalgte. Desuden skal citaterne bruges til noget; de skal altså kommenteres, vurderes eller analyseres.
Et citat kan fungere som eksempel, illustration eller dokumentation af noget.
Det skal være helt tydeligt for en læser, hvornår et citat begynder og slutter. Dette markeres på følgende måde:
Korte citater skal stå i anførselstegn, og henvisningen i teksten skal indeholde forfatterens efternavn årstal og sidetal i den kilde citatet stammer fra. Punktum sættes efter henvisningen.
I teksten
”Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge”, skriver Cato R. P. Bjørndal (2003, s. 34).
”Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge” (Bjørndal, 2003, s. 34).
Længere citater skal stå med marginindryk, linjeskift før og efter. Anførselstegn udelades. Hvis forfatteren er nævnt i indledningen til citatet, anføres kun årstal og sidetal i parentesen. Punktum sættes før henvisningen.
I teksten
Cato Bjørndal skriver:
Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller undersøge. Det er naturligvis noget alle mennesker gør i deres hverdag. I faglige sammenhænge er det imidlertid almindeligt at opfatte begrebet noget mere snævert. Inden for pædagogik er det for eksempel almindeligt at forstå observation som opmærksom iagttagelse – det vil sige, at man på en koncentreret måde forsøger at observere noget, der har pædagogisk betydning. For læreren er observation altså en professionel færdighed, tilknyttet vedkommendes arbejdsopgaver – man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring. (2003, s. 34)
Hvis du udelader dele af en citeret sætning, eller tekstdele mellem to citerede sætninger, markeres det med punktummer.
Hvis du udelader dele af en citeret sætning, markeres det med tre punktummer.
I teksten
Bjørndal skriver: ”For læreren er observation altså en professionel færdighed … man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring” (2003, s. 34).
Hvis du udelader dele mellem to citerede sætninger, markeres det med fire punktummer.
I teksten
Bjørndal skriver (2003, s. 34): ”Inden for pædagogik er det for eksempel almindeligt at forstå observation som opmærksom iagttagelse …. For læreren er observation altså en professionel færdighed, tilknyttet vedkommendes arbejdsopgaver - man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring.”
Hvis du af hensyn til forståelsen har brug for at tilføje ekstra ord til et citat, markeres dette med firkantet parentes.
I teksten
”[Læreren] observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring” (Bjørndal, 2003, s. 34).
Hvis dele i den oprindelige tekst er fremhævet med kursiv, skal det også gengives med kursiv i citatet.Hvis du ønsker at fremhæve noget i citatet, f.eks. for at understrege din pointe, kan du markere en del af citatet med kursiv efterfulgt af [min kursivering].
I teksten
"Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage [min kursivering] eller undersøge” (Bjørndal, 2003, s. 34).
Når du henviser, kan du vælge om du vil have forfatternavnet i eller uden for parentesen. Erikson påviser (refereret i Skrivecenter, 2015) hvordan der bliver et stærkere fokus på hvad den citerede/refererede forfatter mener, hvis navnet er uden for parentesen. Et forfatternavn i parentes giver indholdet tyngde ved at henvise til f.eks. en velanset forsker. I det første eksempel nedenfor er der således en tendens til at eksemplet handler om hvad Lund mener. I det efterfølgende eksempel er der større fokus på indholdet, og henvisningens funktion er i højere grad at underbygge dette indhold.
I teksten
Lund (2007, s. 55) hævder at det i forbindelse med skrivning både handler om at finde det rette indhold til teksten OG om at finde på.
Der gives herigennem indblik i en ganske bred forståelse af retorikkens emne og formål (Jørgensen & Villadsen, 2009).
Referencelisten i slutningen af din opgave skal indeholde den nødvendige information om de kilder, som du har anvendt. På referencelisten skal du kun medtage de kilder, der henvises til i din opgave. Formålet med referencelisten er, at læseren kan genfinde dine kilder. Det er derfor vigtigt at du laver en overskuelig referenceliste
Begynd referencelisten på en ny side og giv den overskriften ”Referencer”. Øverste linje af en reference flugter med venstre margin. Hvis referencen fylder mere end en linje, laves der indryk på nedenstående linjer.
Alle referencer skal stå i én samlet liste. Referencerne inddeles alfabetisk efter forfatterens efternavn.
Eksempel på opstilling af en referenceliste
Referencer
Bekendtgørelse af forældreansvarsloven, LBK nr. 1768 af 30/11/2020. (2020)
Bjerre, L. (Redaktør) & Hygum, L. (Bidragyder). (2019, 28. maj). Daginstitutioner bag facaden [Dokumentarfilm]. TV2.
Frank, L. (2011, 23. december). Den mest vidunderlige ting. Weekendavisen, Ideer.
Kürstein, S. (2014). Ledelse af selvledelse: skab visionært handlekraftigt følgeskab. Hans Reitzel.
Lund, H., Juhl, C., Andreasen, J. & Møller, A. (2014). Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning: redskaber til evidensbaseret praksis. Munksgaard.
2024
Onsdag d. 11. december kl. 13-14 Tilmelding på dette link
2025
Onsdag d. 22. januar kl. 9-10 Tilmelding på dette link
Onsdag d. 19. februar kl. 13-14 Tilmelding på dette link
Onsdag d. 19. marts kl. 9-10 Tilmelding på dette link
Mandag d. 7. april kl. 13-14 Tilmelding på dette link
Tirsdag d. 8. april kl. 19-20 Tilmelding på dette link
Onsdag d. 14. maj kl. 9-10 Tilmelding på dette link
Tirsdag d. 10. juni kl. 19-20 Tilmelding på dette link
Onsdag d. 11. juni kl. 13-14 Tilmelding på dette link