Citizen Science, også kaldet medborgerforskning eller borgervidenskab er i sig selv ikke noget nyt, men Citizen Science er et begreb som er blevet mere og mere populær siden 1990'erne. Citizen Science handler om at inddrage mennesker (borgerne) uden en videnskabelig uddannelse i forskningsprojekter. Borgerne kan på frivillligt basis inddrages på forskellige måder og i forskellig grad.
Borgerne kan f.eks. bidrage med at indsamle og analysere data, stille tid og ressourcer til rådighed, eller være med fra starten og have indflydelse på forskningsspørgsmålet. En kort definition på Citizen Science kunne lyde:
"Projekter hvor frivillige samarbejder med forskere om at besvare ægte virkeligheds-relevante spørgsmål."
Et eksempel på Citizen Science kunne være:
eHealth City Svendborg – borgernes liv som drivkraft for innovation. Et projekt som starter hos borgerne og tager udgangspunkt i ders behov og derved danne grobund for nye løsninger og en genstart af det offentlige sundhedssystem på tværs af kommune og hospital.
I praksis har de udviklet et gadelaboratorie – der udgøres af borgerne på tre udvalgte gader i Svendborg - hvor borgerne har peget på de vigtigste oplevelser og tanker i forhold til sundhed og det liv, som ens sundhed påvirker. I ehealth City Svendborg vil de gennem data og indsigter skabe innovation der tager udgangspunkt i borgernes liv.
Som forsker kan Citizen Science være en god måde at inddrage de studerende i forskningsprojekter. Der er skrevet flere artikler og rapporter om emnet, her er et par stykker:
Designing Citizen Science for Both Science and Education
Benefits and Challenges of incorporating Citizen Science into University education
Som studerende har du også mulighed for at deltage i igangværende projekter. Se under menupunktet "Portaler til CS projekter"
De ti principper for Citizen Science blev udviklet af arbejdsgruppen "Deling af bedst praksis og kapacitetsopbygning" under den Europæiske Forening for Borgervidenskab, ECSA. Idéen er at angive nogle af nøgleprincipperne for god praksis indenfor Citizen Science.
Læs en mere uddybende gennemgang af de ti principper for Citizen Science i nedenstående dokument.
Skal du i gang med et Citizen Science projekt, eller er du bare interesseret i metoden? Så kan du hente hjælp og inspiration her på siden.
Værktøjskasse fra det dansk Citizen Science netværk
Værktøjskasse fra det amerikanske Citizen Science netværk
Fra netværket Citizen Science Association
Fra European Citizen Science Association
Fra SciStarter - vælg webinar under "Type of event"
Fra Sciencelearn
Forskningsdatastyring
Med Kerryane Monahan
Med Carol Cooper:
Kunne du tænke dig at blive inspireret, eller komme i kontakt med andre som interessere sig for Citizen Science? Så kan du her finde nogle links til netværk i ind- og udland.
Danmark
Citizenscience.dk
Sverige
medborgarforskning.se
Her kan du finde henvisninger til nogle af de Citizen Science projekter der allerede er i gang - og hvor du er velkommen til at deltage! Nogle af projekterne er danske andre er internationale, fælles for dem alle er dog, at de hører til den type hvor du som deltager først og fremmest hjælper med at indsamle, eller tolke data.
Men hvad med datakvaliteten? Når mennesker uden forskningsmæssig uddannelse bliver en aktiv del af et forskningsprojekt, hvordan sikre man så datakvaliteten?
Punkt 6 fra "De ti principper om Citizen Science"
6. Borgervidenskaber er en videnskabelig fremgangsmåde, der som andre videnskabelige fremgangsmåder har begrænsninger og bias, der skal tages i betragtning og kontrolleres for. Imidlertid, modsat traditionelle videnskabelige fremgangsmåder, giver borgervidenskab mulighed for at involvere borgerne og demokratisere viden(skab).
Det vil altså sige, at når man arbejder med Citizen Science, skal man have en stærk struktur i forhold til dataindsamlingen, hvis det er her borgerne hjælper, samt metoder der kan sikre eller tjekke datakvaliteten. Et godt sted at starte, er ved at oprette en Data Management Plan- DPM.
Hvad er en Data Management Plan?
En data management plan beskriver de data, der danner grundlag for dit forskningsprojekt. Det indeholder oplysninger om, hvordan du vil samle, strukturere, analysere, udgive og dele dine data. desuden beskriver den, hvordan du håndterer eksterne krav og hvilken værdi, dine data kan have for andre forskere og for offentligheden.
Planlægning af dine aktiviteter i forhold til data management vil hjælpe dig med at:
Tag et elærings-kursusus om forskningsdatastyring. Kurset er udviklet af de danske universiteter og består af tre selvstændige moduler. Hvert modul indeholder en video på 20 minutter. Kurset er åbent for alle og kan tages i eget tempo.
Se videoen fra DTU Library, som fortæller om FAIR data.
Benefits and Challenges of incorporating Citizen Science into University education
Citizen Science in Schools: Students Collect Valuable Mammal Data for Science, Conservation, and Community Engagement
Designing Citizen Science for Both Science and Education
Education for co-production of community-Driven knowledge
Gymnasier og Citizen Science: Pilotprojekt for Et Sundere Syddanmark
How do Europeans want to live in 2040? Citizen visions and their consequences for European land use
The Balanced Participation Model
Analyzing the role of citizen science in modern research
Brugerinvolvering i evaluering og forskning
Citizen Science
Citizen Science i Danmark
Handbook of citizen science in ecology and conservation
Medborgarforskning
Science by the people : participation, power, and the politics of environmental knowledge
Sundhedsfremme i kommuner og lokalsamfund