De fleste større opgaver bygger på inspiration og indflydelse fra andre. Det er derfor også et kendetegn ved opgaver, skrevet på videregående uddannelser, at man åbent og eksplicit angiver, hvilke kilder man anvender.

– for at dokumentere egen tankevirksomhed eller andres

– for at læseren kan genfinde og identificere kilderne

– for at kreditere ophavspersonen til kilden

Det skal være tydeligt, hvornår du selv tænker ”store tanker”, og hvornår du baserer dig på dine kilder.

En tommelfingerregel er, at man ikke skal henvise til almen viden.

En reference består af to dele:

– referencen i teksten i selve opgaven

– den samlede referenceliste til sidst i opgaven

Det kaldes tilsammen opgavens kildeapparat.

Ud fra referencelisten/litteraturlisten kan læseren få indblik i antal kilder der er inddraget, aktualiteten af kilderne, om skribenten har anvendt mere end de oplagte grundbøger, og hvilke faglige perspektiver kilderne muliggør.

For at opfylde formålene med at referere er der en række krav til udformningen:

– der skal være tilstrækkeligt med (bibliografiske) oplysninger til at kunne genfinde materialet

– henvisningerne skal være overskuelige og til at forstå

– udformningen skal være konsekvent udarbejdet

Derfor bruger man referencestandarder.

På UC SYD anbefales det at man bruger enten APA eller Vancouver som referencestandard

Du kan genkende en bog på at den har et ISBN-nummer. ISBN-nummer kan for det meste findes på de første eller de sidste sider i bogen. Pdf-filer og andre elektroniske dokumenter med ISBN-nummer skal behandles som en E-bog. Rapporter med et ISBN-nummer skal også behandles som en e-bog.

Du kan genkende en tidsskriftartikel på, at den udgives i et tidsskrift, der har et ISSN-nummer. Der står ikke altid ISSN-nummer på den enkelte artikel. Tidsskrifter udkommer løbende. Hvis du finder en artikel fra et tidsskrift, vil der derfor typisk i artiklen blive henvist til et nummer og et årstal. Navnet på tidsskriftet vil også ofte fremgå i artiklen. Artikler der ligger online opgives som en trykt artikel, hvis der er angivet sidetal, og som en elektronisk hvis der ikke er sidetal.

Hvis en hjemmeside, en pdf-fil eller et andet elektronisk dokument hverken er en bog eller en tidsskriftsartikel, vil du i de fleste tilfælde skulle henvise til kilden som en webside. Dog undtagen hvis der er tale om indhold fra aviser og dagblade, onlineleksika, onlineordbøger, videoer og blogs.

En leksikonartikel er en kort og præcis oversigtsartikel om et emne. Leksikonartikler findes i et leksikon og kan både findes online og i trykt form. Eksempler på onlineleksika er Wikipedia og lex.dk.

Avisartikler udkommer i aviser og dagblade og indeholder ofte nyheder, interviews og debatstof. Af kendte danske aviser kan nævnes Berlingske Tidende, Information, Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen. Avisartikler findes både online og i trykt form. Du skal her være opmærksom på at artikler fra avisdatabasen Infomedia ikke skal henvises til som onlineartikler, men derimod trykte.