Det første du skal foretage dig i søgeprocessen, er at orientere dig i dit emne:

• Overvej hvad du allerede ved om emnet?
• Afsøg eventuelt emnet i oversigtslitteratur. For eksempel leksika, kapitler i lærebøger, oversigtsartikler, faktalink med flere
• Analysér din problemstilling. Se den fra flere sider og formuler aspekter
• Stil spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvilke, hvorfor, hvordan og hvor længe?

Ud fra disse trin, kan du lave en brainstorm, hvor du skriver alle de ord og sætninger (fraser) som du synes beskriver emnet. Tænk også i synonymer (diabetes/sukkersyge – overvægt/fedme).

Du formulerer dine søgeord og begreber ud fra din brainstorm og din problemformulering. I forhold til de valgte ord og begreber skal du:

• Finde dine vigtigste begreber
• Overveje synonymer
• Overveje stavemåder/bøjninger (se evt. trunkering i vejledningen på dette link (link til søgetips mm.)
• Finde relevante kombinationer af dine søgeord – brug evt. bloksøgning (link til bloksøgning) som værktøj

Når du har udarbejdet din søgeprofil, er du klar til - med den i hånden - at forholde dig til hvor du skal søge.

Hvor du skal søge afhænger af, hvad det er for en opgave, du skal skrive, og hvad det er for en viden, du skal bruge. Skal du f.eks. bruge statistik søger du et sted, mens hvis du skal bruge videnskabelig litteratur skal du søge et andet sted.

• Udvælg relevante ressourcer (f.eks. fagspecifikke databaser, opslagsværker, bibliotekshjemmesider)
• Overvej om kilderne skal være danske eller udenlandske

Overvej om der er specielle kriterier, der er afgørende for, om du kan bruge det materiale, du finder. Det kunne være:

• Er det på et sprog du kan forstå?
• Hvor gammelt må materialet være?
• Skal det være en bestemt type af materiale? (f.eks. forskningsartikel, lærebog)
• Hvor hurtigt skal du bruge materialet? Har du tid til at biblioteket skal bestille det hjem?

En søgeprotokol kan være et godt værktøj, til at guide dig igennem disse overvejelser.

Der bruges ofte forskellige metoder til at søge litteratur gennem opgaveskrivningsprocessen. I praksis bruger man ofte alle nedenstående metoder, men den systematiske søgning skal helst være den dominerende.

Usystematisk søgning
Søgning i søgefeltet på de første ord du kommer i tanke om i forhold til dit emne (f.eks. Google-søgning)

Systematisk søgning
Du tager udgangspunkt i din søgeprofil og lægger en strategi for søgningen. Du bruger oftest søgefeltet til at lave søgningen.

Browsing
Klikke sig frem via foruddefinerede emner

Kædesøgning
En kilde leder til en anden f.eks. via forfatteren, litteraturlisten eller ”andre har også læst”

Spørg din bibliotekar, din vejleder eller en ekspert på området, hvis du har brug for hjælp.

Søgeord er de(t) ord man skriver i et søgefelt.
Et søgeord kan godt bestå af flere ord f.eks. psykisk arbejdsmiljø. Har man to eller flere søgeord, skal man være opmærksom på, hvordan den enkelte hjemmeside eller database håndterer disse.
De fleste hjemmesider eller databaser sætter automatisk OG imellem søgeordene, enkelte sætter et ELLER.
I udvælgelsen af søgeord er det en god ide at overveje synonymer og nærsynonymer. Se mere under Synonymer og nærsynonymer.  
Det kan også være en ide at tænke i overtermer og undertermer. Se mere under Overtermer og undertermer.

Det kan være en fordel at søge på flere ord ad gangen. Du kan kombinere dine søgeord ved at bruge boolesk logik. Boolesk logik består af 3 operatorer: OG, ELLER og IKKE. De mest anvendte er OG og ELLER. 
Ved brug af ELLER mellem to søgeord kommer der resultater hvor det ene, det andet eller begge søgeord er med. Man bruger oftest ELLER mellem synonymer
Kombineres to eller flere søgeord med OG vil der vises resultater, hvor alle ord er med. En OG søgning indsnævrer dermed søgeresultatet
Kombineres to søgeord med IKKE, vil der kun blive vist resultater, hvor det første søgeord indgår.  Hvis der søges på diabetes IKKE børn vil alle tekster hvor ordet børn indgår, blive frasorteret. Derved kan man risikere at frasortere relevante resultater. Man skal derfor bruge IKKE med forsigtighed
Nogle hjemmesider og databaser bruger den engelske udgave af operatorerne: AND, OR og NOT.
Vær opmærksom på at nogle hjemmesider og databasen opfatter et mellemrum mellem to eller flere søgeord som et usynligt boolsk OG

ELLER/ OR            Viser søgeresultater hvor det ene, det andet eller begge ord indgår 
                               F.eks.: diabetes ELLER sukkersyge

OG/ AND                Viser søgeresultater hvor begge ord indgår 
                               F.eks.: diabetes OG gravide

IKKE/ NOT             Viser søgeresultater hvor sidste ord ikke indgår 
                               F.eks.: Diabetes IKKE børn
 

Frasesøgning kan bruges, hvis man vil søge på to eller flere ord, der danner en sammenhæng. Ofte kan det bruges, hvis man søger på et flerleddet navn ”Andy Højholt”, eller et begreb som ”tværprofessionelt samarbejde”.
Fordelen ved frasesøgning er, at man kun får resultater, hvor søgeordene står i den ønskede rækkefølge. 
Ulempen er at man ikke kan trunkere sine søgeord, og derfor er nødt til at søge på både ”brain injury” og ”brain injuries”.

Trunkeringstegnet (ofte en *) kan bruges, hvis man får et lille søgeresultat og vil udvide søgningen.  Trunkeringstegnet erstatter et eller flere bogstaver og sættes oftest i slutningen af dit søgeord.
F.eks: sygeplej* = Sygepleje
                             Sygeplejen
                             Sygeplejerske
                             Sygeplejerskeuddannelsen

Hvilket trunkeringstegn man skal bruge og hvordan det præcist fungerer, afhænger af den enkelte database eller hjemmeside, find det under ”hjælp” eller søgetips.
 

Synonymer er ord der betyder det samme, f.eks. diabetes og sukkersyge.
Nærsynonymer er ord der betyder næsten det samme, f.eks. fysioterapeut og fysioterapi. Om borgeren går til fysioterapi eller fysioterapeut giver samme mening.

Når man søger, får man nogle gange meget få resultater. Når det sker, kan det være en ide at se på sine søgeord og overveje om man kan bruge nogle der er bredere (overtermer). Den modsatte overvejelse kan gøre sig gældende hvis man får rigtig mange resultater, her kan man være mere specifik (undertermer).

Et eksempel kunne være at man fokuserer på hund. Skal man gøre det bredere bliver det kæledyr men der hører katte, hamster med mere også ind under. Skal man finde undertermer kunne man kigge på forskellige racer f.eks. dalmatiner, chihuahua eller Sankt Bernhard. Nogle gange er hund niveauet fint. Andre gange er man nødt til at fokusere på den specifikke race – der er på nogle områder meget stor forskel på en chihuahua og en Sankt Bernhard.

En bloksøgning er en systematisk søgning der, i akademisk sammenhæng oftest vil tage udgangspunkt i en problemformulering og dens forskellige facetter. For at illustrere hvordan det fungerer, får du her et eksempel på en problemformulering:

Hvordan kan pædagogen arbejde med kriminalitetstruede unge, så de understøttes i at opnå uddannelse eller beskæftigelse

Problemformuleringens forskellige facetter skal nu omsættes til blokke.

Der kan udledes tre facetter af problemformuleringen, som det ses i den øverste del af skemaet nedenunder.
For hvert af de tre aspekter, skal der nu findes synonymer og beslægtede begreber. Dette er for at sikre en bredde i søgningen. Under Aspekt 1: pædagog* har vi også tilføjet støttepædagog* og socialpædagog*.

Herunder ser du en søgestreng, der er skabt ud fra det overstående blokke. 

(pædagog* OR støttepædagog* OR socialpædagog*) AND ("kriminalitetstruede unge" OR "udsatte unge " OR "kriminelle unge" OR ungdomskrimin* ) AND (uddannelse* OR beskæftigelse* OR job OR skole OR praktik OR arbejde).

Du kan prøve at copy-paste søgestrengen ind søgefeltet på bibliotekets hjemmeside.

Kildekritik handler om at kunne vurdere en kildes kvalitet. Det er vigtigt at forholde sig kildekritisk, fordi de gode kilder præsenterer den mest troværdige viden og i visse tilfælde også den nyeste forskning.

Kilder kan være både i fysisk form eller digital form, og favner både bøger, artikler, rapporter, hjemmesider, videoer, podcasts og meget mere. 

Forfatteren

Er forfatteren fagmand på området?
Har vedkommende skrevet andet om emnet?
Tilhører han/hun en bestemt skole eller retning indenfor sit fag?

Udgiveren

Er kilden udkommet på et anerkendt forlag eller i et fagligt anerkendt tidsskrift? Så er kilden vurderet og fundet egnet til udgivelse.
Er kilden udgivet af en forening eller organisation, der søger at fremme bestemte holdninger eller interesser?
Er kilden udgivet eller sponsoreret af et kommercielt firma?
Har forfatteren selv udgivet kilden? Så har ingen andre sandsynligvis villet udgive den.

Aktualiteten

Hvor gammel er kilden? Jo ældre en kilde er, jo mindre inddrages den nyeste forskning om emnet.
Er det nyeste udgave af kilden?

Henvisninger

Henviser kilden til andre kilder om emnet?
Er der få eller ingen henvisninger kunne det tyde på, at forfatteren ikke har kendskab til forskning på området.
Er der en referenceliste?

Er du i tvivl om hvordan du genkender forskning, kan du her se en kort video, som præsenterer begrebet på nedenstående video

Hvad er forskning 

Få flere tips om kildekritik
I bogen "Den gode opgave" kan du læse mere om kildekritik. Her finder du Den gode opgave på biblioteket
Bogen har sin egen hjemmeside www.dengodeopgave.dk.

De fleste større opgaver bygger på inspiration og indflydelse fra andre. Det er derfor også et kendetegn ved opgaver, skrevet på videregående uddannelser, at man åbent og eksplicit angiver, hvilke kilder man anvender.

– for at dokumentere egen tankevirksomhed eller andres

– for at læseren kan genfinde og identificere kilderne

– for at kreditere ophavspersonen til kilden

Det skal være tydeligt, hvornår du selv tænker ”store tanker”, og hvornår du baserer dig på dine kilder.

En tommelfingerregel er, at man ikke skal henvise til almen viden.

En reference består af to dele:

– referencen i teksten i selve opgaven

– den samlede referenceliste til sidst i opgaven

Det kaldes tilsammen opgavens kildeapparat.

Ud fra referencelisten/litteraturlisten kan læseren få indblik i antal kilder der er inddraget, aktualiteten af kilderne, om skribenten har anvendt mere end de oplagte grundbøger, og hvilke faglige perspektiver kilderne muliggør.

For at opfylde formålene med at referere er der en række krav til udformningen:

– der skal være tilstrækkeligt med (bibliografiske) oplysninger til at kunne genfinde materialet

– henvisningerne skal være overskuelige og til at forstå

– udformningen skal være konsekvent udarbejdet

Derfor bruger man referencestandarder.

På UC SYD anbefales det at man bruger enten APA eller Vancouver som referencestandard