Skip to Main Content

UC SYD Biblioteket

Log ind
Din uddannelse Online A-Z Referencer Book1Bibliotekar Studenterprojekter For ansatte Om biblioteket Hjælp

Opgaveskrivning

Søgeprotokol

Søgeprotokollen er et værktøj til at strukturere den søgeproces, der er nødvendig, for at samle relevant viden inden for et område eller emne. Derfor bliver den også kaldt Hjælpeark til søgeproces. Søgeprotokollen giver den logiske rækkefølge for trinene i søgeprocessen. Den danner samtidig grundlag for, at søgningen kan gentages eller blive opdateret på et senere tidspunkt.

Herunder ligger et udkast til Diplom i ledelses søgeprotokol. Da den er et værktøj, kan den tilrettes efter behov.

På nedenstående link finder du Diplom i ledelses søgeprotokol

Søgeprocessen

Det første du skal foretage dig i søgeprocessen, er at orientere dig i dit emne:

  • Overvej hvad du allerede ved om emnet?
  • Afsøg eventuelt emnet i oversigtslitteratur. For eksempel leksika, kapitler i lærebøger, oversigtsartikler, faktalink med flere
  • Analysér din problemstilling. Se den fra flere sider og formuler aspekter
  • Stil spørgsmål med hvem, hvad, hvor, hvornår, hvilke, hvorfor, hvordan og hvor længe?

Ud fra disse trin, kan du lave en brainstorm, hvor du skriver alle de ord og sætninger (fraser) som du synes beskriver emnet. Tænk også i synonymer (diabetes/sukkersyge – overvægt/fedme).

Søgeprofilen indeholder de søgeord (emneord og fraser), der beskriver det emne du arbejder med.

Du formulerer dine søgeord og begreber ud fra din brainstorm og din problemformulering. I forhold til de valgte ord og begreber skal du:

  • Finde dine vigtigste begreber
  • Overveje synonymer
  • Overveje stavemåder/bøjninger (se evt. trunkering i vejledningen på dette link (link til søgetips mm.)
  • Finde relevante kombinationer af dine søgeord – brug evt. bloksøgning (link til bloksøgning) som værktøj

Når du har udarbejdet din søgeprofil, er du klar til - med den i hånden - at forholde dig til hvor du skal søge.

Hvor du skal søge afhænger af, hvad det er for en opgave, du skal skrive, og hvad det er for en viden, du skal bruge. Skal du f.eks. bruge statistik søger du et sted, mens hvis du skal bruge videnskabelig litteratur skal du søge et andet sted.

  • Udvælg relevante ressourcer (f.eks. fagspecifikke databaser, opslagsværker, bibliotekshjemmesider)
  • Overvej om kilderne skal være danske eller udenlandske

Overvej om der er specielle kriterier, der er afgørende for, om du kan bruge det materiale, du finder. Det kunne være:

  • Er det på et sprog du kan forstå?
  • Hvor gammelt må materialet være?
  • Skal det være en bestemt type af materiale? (f.eks. forskningsartikel, lærebog)
  • Hvor hurtigt skal du bruge materialet? Har du tid til at biblioteket skal bestille det hjem?

En søgeprotokol kan være et godt værktøj, til at guide dig igennem disse overvejelser.

Der bruges ofte forskellige metoder til at søge litteratur gennem opgaveskrivningsprocessen. I praksis bruger man ofte alle nedenstående metoder, men den systematiske søgning skal helst være den dominerende.

Usystematisk søgning
Søgning i søgefeltet på de første ord du kommer i tanke om i forhold til dit emne (f.eks. Google-søgning)

Systematisk søgning
Du tager udgangspunkt i din søgeprofil og lægger en strategi for søgningen. Du bruger oftest søgefeltet til at lave søgningen.

Browsing
Klikke sig frem via foruddefinerede emner


Kædesøgning
En kilde leder til en anden f.eks. via forfatteren, litteraturlisten eller ”andre har også læst”

Spørg din bibliotekar, din vejleder eller en ekspert på området, hvis du har brug for hjælp.

Stop plagiat nus logo

Stop plagiat nu

Fri adgang

Stopplagiat.nu er en webtutorial om plagiering. Du får svar på, hvordan du citerer korrekt, og hvordan du dokumenterer din kildeanvendelse. Også på engelsk.

Siden vedligeholdes af Forum for Læring, Informationskompetence, Pædagogik og Didaktik (FLIPD), en del af Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU).

 

Generel kildekritik

Kildekritik handler om at kunne vurdere en kildes kvalitet. Det er vigtigt at forholde sig kildekritisk, fordi de gode kilder præsenterer den mest troværdige viden og i visse tilfælde også den nyeste forskning.

Kilder kan være både i fysisk form eller digital form, og favner både bøger, artikler, rapporter, hjemmesider, videoer, podcasts og meget mere. 

Forfatteren

Er forfatteren fagmand på området?
Har vedkommende skrevet andet om emnet?
Tilhører han/hun en bestemt skole eller retning indenfor sit fag?

Udgiveren

Er kilden udkommet på et anerkendt forlag eller i et fagligt anerkendt tidsskrift? Så er kilden vurderet og fundet egnet til udgivelse.
Er kilden udgivet af en forening eller organisation, der søger at fremme bestemte holdninger eller interesser?
Er kilden udgivet eller sponsoreret af et kommercielt firma?
Har forfatteren selv udgivet kilden? Så har ingen andre sandsynligvis villet udgive den.

Aktualiteten

Hvor gammel er kilden? Jo ældre en kilde er, jo mindre inddrages den nyeste forskning om emnet.
Er det nyeste udgave af kilden?

Henvisninger

Henviser kilden til andre kilder om emnet?
Er der få eller ingen henvisninger kunne det tyde på, at forfatteren ikke har kendskab til forskning på området.
Er der en referenceliste?

Er du i tvivl om hvordan du genkender forskning, kan du her se en kort video, som præsenterer begrebet på nedenstående video

Hvad er forskning 

Få flere tips om kildekritik
I bogen "Den gode opgave" kan du læse mere om kildekritik. Her finder du Den gode opgave på biblioteket
Bogen har sin egen hjemmeside www.dengodeopgave.dk.

Ophavsret for studerende

Når man taler om ophavsret er der to vinkler. Hvad man må som privatperson og hvad man må som en der deler med sit hold eller sin klasse. Her fokuseres der på, hvad du må som privatperson, i forbindelse med det at være studerende. Vil du se noget om kopiering til dit hold, kan du finde det på siden Ophavsret for ansatte.

  • Du må frit kopiere fra trykte bøger til privat brug* og til din læsemakker. Det er ikke tilladt, at du kopierer til flere.
  • Du må skanne fra lånte trykte bøger, hvis dette foregår på biblioteket, og kun til personlig brug**. Du må altså ikke videresende eller dele scannet materiale.

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside
* Privat brug omfatter almindeligvis kopiering til egen brug og brug for de personer, som fremstilleren har et personligt bånd til, dvs. familie og nære venner (privatsfæren)
** Personligt brug omfatter almindeligvis kopiering til egen brug eller til en, der bor i samme husstand

  • Du må kopiere elektroniske bøger du ejer til personlig brug*. Du må altså ikke videresende eller dele elektroniske bøger.
  • Lånte elektroniske bøger eller bøger fra streamingtjenester og databaser med password må ikke kopieres.

* Personligt brug omfatter almindeligvis kopiering til egen brug eller til en, der bor i samme husstand

  • Til interne opgaver på UC SYD må du bruge billeder fundet på nettet. Det har UC SYD indgået en aftale med Copydan om.
  • Til ekstern undervisningsbrug eller andet der skal deles uden for UC SYD, skal du bruge billeder fra ColourBox eller andre kilder, hvor du er sikker på at der er styr på hvem der har ophavsretten. Du kan finde billeder, der ikke er opfattet af ophavsret i disse billeddatabaser
  • Du skal altid angive fotografens/kunstnerens navn.
  • Du må bruge film fra CFU eller UC SYD Bibliotekets samling, hvis du skal vise noget for hele dit hold.
  • Du må kun bruge, dvs. afspille, andre videoer eller film i offentlige sammenhænge, hvis du har ophavshaverens tilladelse; hvis du ikke har det, må du kun bruge små, korte sekvenser. Dette gælder også fra streaming tjenester, du betaler for.
  • Du må gerne linke til en video der ligger lovligt på nettet f.eks. Youtube.
  • Du må ikke lave kopier af hjemmesider uden ophavshaverens tilladelse.
  • Du må gerne printe eller tage screenshots af hjemmesider til personligt brug*.
  • Du må gerne linke og deep-linke til materiale, forudsat at det er til undervisnings- eller privat brug og at materialet ikke er licensbelagt eller ulovligt tilgængeligt.
  • Værker og materialer der er udgivet under Creative Commons licensen følger disse regler.

Gode steder at søge efter kreativt arbejde med en Creative Commons licens er Google og Flickr.
* Personligt brug omfatter almindeligvis kopiering til egen brug eller til en, der bor i samme husstand

  • Du må kun kopiere lovlige værker. 
  • Du må lave digitale kopier af cd’er til personlig brug*. Digital kopiering er kopiering ved hjælp af en cd- eller dvd-brænder - eller når du downloader fra nettet.
  • Det er ikke tilladt at kopiere lånte og lejede eksemplarer og at omgå kopispærringer. Og du må heller ikke fremstille en kopi af en ulovlig kopi af en cd.

* Personligt brug omfatter almindeligvis kopiering til egen brug eller til en, der bor i samme husstand

  • Lyd- og billedoptagelse af undervisning kan finde sted, hvis underviseren har givet sin tilladelse.
  • Alle deltagere bør orienteres om, at undervisningen optages.
  • Optagelsen er kun til privat brug* og må som udgangspunkt ikke deles. Ønsker man at dele optagelsen, skal alle der var til stede under optagelsen give tilladelse til dette.

Læs mere i UC SYDs Juridiske håndbog.
* Privat brug omfatter almindeligvis kopiering til egen brug og brug for de personer, som fremstilleren har et personligt bånd til, dvs. familie og nære venner (privatsfæren)

Søgetips

Her findes en kort beskrivelse af forskellige søgetips. Vær opmærksom på at ikke alle søgetips kan bruges i alle databaser eller hjemmesider, kig på den enkeltes hjælpefunktion.

Søgeord er de(t) ord man skriver i et søgefelt.
Et søgeord kan godt bestå af flere ord f.eks. psykisk arbejdsmiljø. Har man to eller flere søgeord, skal man være opmærksom på, hvordan den enkelte hjemmeside eller database håndterer disse.
De fleste hjemmesider eller databaser sætter automatisk OG imellem søgeordene, enkelte sætter et ELLER.
I udvælgelsen af søgeord er det en god ide at overveje synonymer og nærsynonymer. Se mere under Synonymer og nærsynonymer.  
Det kan også være en ide at tænke i overtermer og undertermer. Se mere under Overtermer og undertermer.

Det kan være en fordel at søge på flere ord ad gangen. Du kan kombinere dine søgeord ved at bruge boolesk logik. Boolesk logik består af 3 operatorer: OG, ELLER og IKKE. De mest anvendte er OG og ELLER. 
Ved brug af ELLER mellem to søgeord kommer der resultater hvor det ene, det andet eller begge søgeord er med. Man bruger oftest ELLER mellem synonymer
Kombineres to eller flere søgeord med OG vil der vises resultater, hvor alle ord er med. En OG søgning indsnævrer dermed søgeresultatet
Kombineres to søgeord med IKKE, vil der kun blive vist resultater, hvor det første søgeord indgår.  Hvis der søges på diabetes IKKE børn vil alle tekster hvor ordet børn indgår, blive frasorteret. Derved kan man risikere at frasortere relevante resultater. Man skal derfor bruge IKKE med forsigtighed
Nogle hjemmesider og databaser bruger den engelske udgave af operatorerne: AND, OR og NOT.
Vær opmærksom på at nogle hjemmesider og databasen opfatter et mellemrum mellem to eller flere søgeord som et usynligt boolsk OG

ELLER/ OR            Viser søgeresultater hvor det ene, det andet eller begge ord indgår Viser to cirkler, der overlapper. Hvor de overlapper er skraveret. Viser delmængden der kommer frem, når man søger med og.
                               F.eks.: diabetes ELLER sukkersyge


OG/ AND                Viser søgeresultater hvor begge ord indgår Viser to cirkler der overlapper. Begge cirkler er skraveret. Viser hvad man finder, når man søger med ELLER
                               F.eks.: diabetes OG gravide


IKKE/ NOT             Viser søgeresultater hvor sidste ord ikke indgår Vider to cirkler der overlapper. Den ene cirkel er skraveret, på nær der hvor de overlapper. Viser hvad man finder hvis man søger med IKKE.
                               F.eks.: Diabetes IKKE børn
 

Frasesøgning kan bruges, hvis man vil søge på to eller flere ord, der danner en sammenhæng. Ofte kan det bruges, hvis man søger på et flerleddet navn ”Andy Højholt”, eller et begreb som ”tværprofessionelt samarbejde”.
Fordelen ved frasesøgning er, at man kun får resultater, hvor søgeordene står i den ønskede rækkefølge. 
Ulempen er at man ikke kan trunkere sine søgeord, og derfor er nødt til at søge på både ”brain injury” og ”brain injuries”.

Trunkeringstegnet (ofte en *) kan bruges, hvis man får et lille søgeresultat og vil udvide søgningen.  Trunkeringstegnet erstatter et eller flere bogstaver og sættes oftest i slutningen af dit søgeord.
F.eks: sygeplej* = Sygepleje
                             Sygeplejen
                             Sygeplejerske
                             Sygeplejerskeuddannelsen

Hvilket trunkeringstegn man skal bruge og hvordan det præcist fungerer, afhænger af den enkelte database eller hjemmeside, find det under ”hjælp” eller søgetips.
 

Synonymer er ord der betyder det samme, f.eks. diabetes og sukkersyge.
Nærsynonymer er ord der betyder næsten det samme, f.eks. fysioterapeut og fysioterapi. Om borgeren går til fysioterapi eller fysioterapeut giver samme mening.

Når man søger, får man nogle gange meget få resultater. Når det sker, kan det være en ide at se på sine søgeord og overveje om man kan bruge nogle der er bredere (overtermer). Den modsatte overvejelse kan gøre sig gældende hvis man får rigtig mange resultater, her kan man være mere specifik (undertermer).

Et eksempel kunne være at man fokuserer på hund. Skal man gøre det bredere bliver det kæledyr men der hører katte, hamster med mere også ind under. Skal man finde undertermer kunne man kigge på forskellige racer f.eks. dalmatiner, chihuahua eller Sankt Bernhard. Nogle gange er hund niveauet fint. Andre gange er man nødt til at fokusere på den specifikke race – der er på nogle områder meget stor forskel på en chihuahua og en Sankt Bernhard.

En bloksøgning er en systematisk søgning der, i akademisk sammenhæng oftest vil tage udgangspunkt i en problemformulering og dens forskellige facetter. For at illustrere hvordan det fungerer, får du her et eksempel på en problemformulering:

Hvordan kan pædagogen arbejde med kriminalitetstruede unge, så de understøttes i at opnå uddannelse eller beskæftigelse

Problemformuleringens forskellige facetter skal nu omsættes til blokke.

Der kan udledes tre facetter af problemformuleringen, som det ses i den øverste del af skemaet nedenunder.
For hvert af de tre aspekter, skal der nu findes synonymer og beslægtede begreber. Dette er for at sikre en bredde i søgningen. Under Aspekt 1: pædagog* har vi også tilføjet støttepædagog* og socialpædagog*.

Blok 1 Blok2 Blok 3
pædagog* "kriminalitetstruede unge" uddannelse*
støttepædagog* "kriminelle unge" beskæftigelse*
socialpædagog* "udsatte unge" job
  ungdomskrimin* skole
    praktik
    arbejde

Herunder ser du en søgestreng, der er skabt ud fra det overstående blokke. 

(pædagog* OR støttepædagog* OR socialpædagog*) AND ("kriminalitetstruede unge" OR "udsatte unge " OR "kriminelle unge" OR ungdomskrimin* ) AND (uddannelse* OR beskæftigelse* OR job OR skole OR praktik OR arbejde).

Du kan prøve at copy-paste søgestrengen ind søgefeltet på bibliotekets hjemmeside.

Fra Københavns professionshøjskole.

 

Her kan du finde en video om kontrollerede emneord.

Book1Bibliotekar

Du har mulighed for at booke en bibliotekar til 45 minutters vejledning, hvor du kan få styr på litteratursøgningen. Læs mere om hvordan du booker på siden Book1BibliotekarVed spørgsmål eller begrænsede søgninger kan du med fordel henvende dig på biblioteket.