De fleste større opgaver bygger på inspiration og indflydelse fra andre. Det er derfor også et kendetegn ved opgaver, skrevet på videregående uddannelser, at man åbent og eksplicit angiver, hvilke kilder man anvender.

– for at dokumentere egen tankevirksomhed eller andres

– for at læseren kan genfinde og identificere kilderne

– for at kreditere ophavspersonen til kilden

Det skal være tydeligt, hvornår du selv tænker ”store tanker”, og hvornår du baserer dig på dine kilder.

En tommelfingerregel er, at man ikke skal henvise til almen viden.

En reference består af to dele:

– referencen i teksten i selve opgaven

– den samlede referenceliste til sidst i opgaven

Det kaldes tilsammen opgavens kildeapparat.

Ud fra referencelisten/litteraturlisten kan læseren få indblik i antal kilder der er inddraget, aktualiteten af kilderne, om skribenten har anvendt mere end de oplagte grundbøger, og hvilke faglige perspektiver kilderne muliggør.

For at opfylde formålene med at referere er der en række krav til udformningen:

– der skal være tilstrækkeligt med (bibliografiske) oplysninger til at kunne genfinde materialet

– henvisningerne skal være overskuelige og til at forstå

– udformningen skal være konsekvent udarbejdet

Derfor bruger man referencestandarder.

På UC SYD anbefales det at man bruger enten APA eller Vancouver som referencestandard