Her har vi samlet relevante ressourcer og vejledninger til dig, når du skal finde litteratur til din opgave, skrive kildehenvisninger efter APA, udarbejde en søgeprotokol og meget andet.
Som studerende på UC SYD logger du på bibliotekets hjemmeside med WAYF (det du bruger til at logge på itslearning).
Skal du bruge bibliotekets selvbetjeningsautomater, skal du logge på, med CPR-nummer og en pinkode. Pinkoden er som udgangspunkt de sidste 4 tal i dit CPR-nummer. Du kan ændre din pinkode ved at logge ind på bibliotekets hjemmeside. Når du er inde på din bruger, så vælger du fanen "Personlige oplysninger". Herunder vælger du "Opdater log ind-oplysninger" og opretter en firecifrede pinkode. Se bort fra felterne, hvor du kan oprette password. Tryk "Gem".
Du har mulighed for at booke en bibliotekar til 45 minutters vejledning, hvor du kan få styr på litteratursøgningen. Læs mere om hvordan du booker på siden Book1Bibliotekar. Ved spørgsmål eller begrænsede søgninger kan du med fordel henvende dig på biblioteket.