term.subject="administration"

Folkeoplysning kommer i dag i mange formater bl.a. i form af de såkaldte makerspaces, hvor man kan blive klogere på ny teknologi og selv arbejde med den. En ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation Københavns Universitet, har i et projekt set nærmere på fænomenet og dets berettigelse i bibliotekets regi

Hvad betyder det, at vi i et samfund har et bibliotek? Helt ny undersøgelse nuancerer forståelsen af folkebibliotekets rolle og bygger på borgernes egne opfattelser af folkebiblioteket

To biblioteksledere efterlyser handling i forhold til arbejdet med den digitale overbygning

Om at bygge en biblioteksstrategi i LEGO - her får alle en synlig stemme

Landets folkebiblioteker leverer et tillidsfuldt frirum for fordybelse og nærvær som modsvar til det stigende medieforbrug, men det kræver både økonomiske prioriteringer og en udvidelse af samtalen om bibliotekets rolle i samfundet at styrke den position

I takt med at de steder, hvor hjemløse og socialt udsatte kan være, bliver mindre og mindre, fordi byens rum i stigende grad bliver indrettet, så bestemte borgere ekskluderes, søger de hjemløse til bibliotekerne, der gennem 100 år har været en offentlig institution, hvor der skal være plads til alle - og så alligevel ikke

Dragør Biblioteks biblioteksstrategi tager afsæt i fire temaer: det lokale, det nationale, det digitale, og verden. Derudover har den fokus på at biblioteket er relationer - ikke blot en bygning, at den er til for alle, og at et ambitiøst bibliotek er en investering i et bedre lokalsamfund

Om alternative udlånsservices i biblioteksrummet. Hermed menes de services, hvor bibliotekerne udbyder udlån af andre materialer end de traditionelle bøger, film og musik. Og om, hvordan der i fremtiden kan udvikles alternative udlånsservices, der understøtter en erfaringsudveksling bruger-til-bruger

Den digitale udvikling har gjort selvbetjeningsløsninger og nye formidlingsformer mulige. Nogle biblioteker satser derfor på at gøre borgerne selvhjulpne og formidle til de mange, andre prioriterer fortsat den fysiske betjening af den enkelte borger højest

Professor Rolf Hapel, medlem af UBIS - Udvalget om Bibliotekerne i Informationssamfundet, fortæller om centrale diskussionspunkter i arbejdet med Bibliotekslovens Betænkning 1347 fra 1997. Og konkluderer i øvrigt: En revision af loven er på høje tid